Varmen breder sig nordpå, og danskerne kan se frem til årets hidtil varmeste dag.
Store dele af Europa står over for en intens hedebølge i løbet af den kommende uge, hvor temperaturerne flere steder ventes at overstige 40 grader.
Særligt Frankrig, Spanien og Schweiz ser ud til at blive hårdt ramt af den ekstreme varme.
Det skriver TV 2.
Efter en juni måned med forholdsvis normale temperaturer i store dele af Mellem- og Nordeuropa er vejret nu ved at skifte markant.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Allerede i løbet af de kommende dage vil temperaturerne stige dag for dag, inden hedebølgen for alvor topper i weekenden og begyndelsen af næste uge.
Danmark kan få årets første tropedag
Den varme luft bevæger sig også mod Nordeuropa. Holland, Belgien og Danmark får mærkbart varmere vejr fredag og lørdag.
I Danmark kan temperaturen lokalt komme over 30 grader lørdag, hvilket vil gøre dagen til årets første tropedag.
Den danske varme bliver dog kortvarig. Allerede søndag ventes køligere luft at strømme ind fra vest, mens hedebølgen fortsætter længere sydpå.
Frankrig og Spanien kan ramme 40 grader
I Frankrig har vejrtjenesten Météo-France allerede udsendt varsel om hedebølge. Paris ventes i første omgang at nå omkring 33 grader, men temperaturen vil fortsætte med at stige frem mod weekenden.
Også Tyskland og Schweiz står over for usædvanligt høje temperaturer på mere end 35 grader, mens flere områder i Frankrig og Spanien søndag og mandag kan opleve temperaturer over 40 grader.
Meteorologer vurderer, at temperaturerne flere steder kan ende 10 til 15 grader over det normale for årstiden. Derfor er der risiko for nye varmerekorder for juni måned i blandt andet Frankrig, Schweiz og Tyskland.
Kan få alvorlige konsekvenser
Jo længere hedebølgen varer, desto større bliver risikoen for alvorlige konsekvenser. Ekstrem varme er kendt for at øge dødeligheden blandt ældre, syge og andre sårbare grupper.
Samtidig kan landbruget blive hårdt ramt. Især vinproduktionen i Frankrig kan komme under pres, da høje temperaturer og tørke kan skade afgrøderne.
Store dele af Central- og Østeuropa oplever allerede tørre forhold, som kan blive yderligere forværret af den kommende varmeperiode.
Hedebølgen kan også skabe problemer for energiforsyningen. Flere atomkraftværker i Europa anvender flodvand til køling af reaktorerne.
Under tidligere hedebølger har enkelte anlæg været nødt til at reducere produktionen eller lukke midlertidigt, fordi flodvandet blev for varmt til effektiv køling.
Selvom der ventes enkelte regn- og tordenbyger, vil nedbøren være meget ujævnt fordelt. Samtidig kan de høje temperaturer udløse kraftige tordenvejr med risiko for hagl, som kan forårsage betydelige skader på blandt andet vinmarker og andre afgrøder.
Klimaforandringer gør hedebølger værre
Hedebølger opstår typisk, når et højtryk etablerer sig over et område og holder vejrsystemerne stille i længere tid. På denne årstid kan solen dermed opvarme luften dag efter dag uden afkøling.
Forskere peger samtidig på, at klimaforandringerne gør hedebølger både mere intense og mere langvarige, hvilket er en væsentlig forklaring på, at nye varmerekorder sættes langt oftere end kulderekorder i Europa.
