Ifølge politiet har en 51-årig mand dræbt sin 54-årig kvindelige eks-samlever. Kvindens efterlader sig tre børn – en af dem oplevede drabet
Det var brutale minutter, som en 28-årig datter til en dræbt kvinde måtte gennemleve, da hun via FaceTime-opkald oplevede sin mor blive dræbt af sin eks-samlever.
På drabsdagen klokken 12.32 ringede datteren til alarmcentralen i et fire minutter langt opkald.
Kort forinden havde hun talt med sin mor på FaceTime, men opkaldet blev pludselig afbrudt af eks-samleveren, da han ankom til pizzeriaet – og derfor ringede datteren efter hjælp.
Det skriver Ekstra Bladet.
Klokken 12.37 ringede datteren igen til sin mor for at sige, at politiet var på vej – her hørte datteren ifølge hende selv, at moren råbte til eks-samleveren, at han skulle gå. Opkaldet varede otte sekunder.
Klokken 12.38 viser et overvågningskamera, at en medarbejder flygtede ud af pizzeriaet på bagsiden.
Klokken 12.47 modtog politiet en anmeldelse af skud.
Klokken 12.51 ankom betjente. To politifolk ses på overvågningskameraet komme ud med trukne pistoler gennem bagindgangen til pizzeriaet, skriver Ekstra Bladet.
I dag – onsdag – sker en ny udvikling omkring det skræmmende drab, da politiet har rejst tiltale.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er den 54-årige kvinde Zülfinaz Bilik, der i september 2025 blev dræbt af skud i et pizzeria i Odense.
Det var hendes 28-årige datter Eda Ekinci, der oplevede dele af drabet på ovenstående måde.
Zülfinaz Bilik 51-årige eks-samlever er i dag – onsdag – blevet tiltalt for at have dræbt hende med i alt syv skud.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
54-årige Zülfinaz Bilik var tyrkisk statsborger, og det samme er den formodede gerningsmand.
Eks-samleveren og Zülfinaz Bilik var gået fra hinanden forud for drabet. De havde ifølge Presse-fotos.dks oplysninger haft et relation i over et årti.
(Artiklen fortsætter under billledet9

Det var ved højlys dag – den 1. september cirka 12.35 – i et pizzeria på Abels Allé i Sanderum i Odense, at skuddene faldt.
Under grundlovsforhøret kom det ifølge TV 2 Fyn frem, at kvinden arbejdede på pizzeriaet og var i gang med at åbne det med en kollega, da hun blev dræbt.
Kollegaen har ifølge mediet forklaret til politiet, at han hørte skud og flygtede fra stedet. Han ringede også til politiet.
Politiet var på gerningsstedet omkring 12 minutter efter skudepisoden. Da var kvinden allerede afgået ved døden. Efterforskningen pegede tidligt på manden med relation til den nu dræbte kvinde, skriver politiet i meddelelsen.
Den nu tiltalte 51-årige mand blev anholdt samme dag i Hamburg Lufthavn, da han forsøgte at tjekke ind til en flyafgang. Klokken 17.52 blev han pågrebet. På sig havde han en flybillet til Tyrkiet.
Han sad indledningsvist varetægtsfængslet i Tyskland, men i oktober blev han udleveret til Danmark i forbindelse med sagen.
Den 51-årige mand er foruden drab tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og for at have brugt det våben i forbindelse med drabet.
Bliver han dømt i sagen, vil anklagemyndigheden foruden en fængselsstraf kræve ham udvist af Danmark med et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.
Det fremgår af politiets meddelelse ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen mod ham.
Retssagen skal føres ved Retten i Odense, hvor den endnu ikke er blevet berammet.











