Roskilde Festival laver kæmpe ændring: Ikke længere gratis at være frivillig

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der sker nu store ændringer for de frivillige på Roskilde Festival forud for det nye festivalsår

Når Roskilde Festival til sommer løber af stablen i slutningen af juni og starten af juli, bliver det som altid med et hav af spændende musiknavne fra ind- og udland på plakaten og den helt særlige ‘orange feeling’ blandt de mange glade gæster.

Men som sidste år bliver der nu igen foretaget store ændringer frem mod det nye festivalsår.

Før Roskilde Festival 2026 blev et forbud mod glas og engangspavilloner i campingområdet for eksempelvis præsenteret, og i år er det planen omkring de frivillige, der ændres.

(Artiklen fortsætter udner billedet)

Se også
Nu er det officielt: To af landets største musikstjerner danner par
Se også
Peter A.G. sender stikpille til Roskilde-bookere: ‘De vil åbenbart ikke have os’
Se også
Efter skandalekoncert på Roskilde Festival: NorthSide booker kæmpe rocknavn

Meldingen lyder nu på, at det ikke længere er gratis at arbejde som frivillig på Roskilde Festival.

Det bekræfter festivalen over for Ekstra Bladet.

Fremover skal frivillige være medlem af Foreningen Roskilde Festival, og det koster et årligt kontingent på 100 kroner.

Det er foreningen, der arrangerer festivalen. Alt overskud doneres til forskellige formål, blandt andet at støtte unges trivsel.

Omkring 130.000 mennesker deltager hvert år i festivalen, der afvikles på Dyrskuepladsen syd for Roskilde.

Af dem arbejder cirka 27.000 frivilligt og får til gengæld en partoutbillet, der gælder til alle dage.

Enten arbejder man 24 timer inden festivalens start, eller også arbejder man 32 timer fordelt over de otte dage, den finder sted.

En partoutbillet kostede i år 2600 kroner. Det svarer til en “timeløn” til de frivillige på enten 108 eller 81 kroner.

Næste år løber Roskilde Festival af stablen fra 26. juni til 3. juli.

Der blev taget hul på billetsalget til næste års udgave i slutningen af september, hvor man samtidig offentliggjorde de første navne på plakaten.

Et af de 18 navne, der blev offentliggjort, er Tame Impala.

Tame Impala er kendt for psykedelisk og alternativ rock og står blandt andet bag sangene “The Less I Know The Better” og “Borderline”.

Den amerikanske rockmusiker Patti Smith gør Tame Impala selskab på den første del af musikplakaten til næste år.

Hun gæster festivalen med tre andre musikere i Patti Smith Quartet. Den i dag 79-årige multikunstner debuterede med albummet “Horses” i 1975.

Det vil også være muligt at høre den amerikanske sanger Caroline Polachek på næste års festival, ligesom den danske sangerinde Emma Sehested Høeg og rapperen Kundo også er at finde på plakaten til 2027.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce