Det ligner noget fra en gyserfilm, og lugten er ifølge naturformidleren næsten ikke til at holde ud. Alligevel kunne Jens Thorving Andersen ikke modstå fristelsen, da han gjorde det ekstremt sjældne fund i dansk natur
Orange tentakler skyder op fra skovbunden. Fluer summer omkring det bizarre syn, der mest af alt ligner noget fra en uhyggelig gyserfilm.
Men det er ikke et monster, der har fundet vej til den danske natur.
Det er en ekstremt sjælden blækspruttesvamp, som naturformidler Jens Thorving Andersen har fundet ved Molslaboratoriet på Djursland.
Det skriver TV2 Østjylland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fundet fik ham nærmest til at juble. Men begejstringen blev hurtigt blandet med en helt anden reaktion, da han kom tættere på svampen og opdagede dens gennemtrængende lugt.
Et bizart fund får naturformidleren op at køre
Jens Thorving Andersen, der er naturformidler ved Hempel Fonden, har stor interesse for naturens mere mærkværdige indslag.
Og netop blækspruttesvampen ramte plet.
Han havde aldrig tidligere set den med egne øjne og beskrev selv fundet som noget helt særligt. Svampens orange, armagtige fangarme gør den let at genkende – og samtidig nærmest uvirkelig at se på.
Men det var ikke kun udseendet, der gjorde indtryk.
Da naturformidleren tog en af svampens arme op til næsen, blev han mødt af en lugt, der var alt andet end behagelig.
“Den lugter simpelthen af hundelort,” siger Jens Thorving Andersen.
Den ulækre stank har et formål
Den voldsomme lugt er ikke tilfældig. Blækspruttesvampen bruger den til at tiltrække fluer, som hjælper med at sprede svampens sporer.
Det, der for mennesker opleves som en frastødende stank, fungerer altså som et effektivt middel til at få svampen spredt videre i naturen.
For Jens Thorving Andersen er det netop den slags mærkværdige mekanismer, der gør naturen spændende.
Han foretrækker gerne de klamme og uhyggelige fund frem for blot at gå på jagt efter svampe, der kan ende på middagsbordet.
Så gjorde Jens noget, de færreste ville overveje
Men naturformidlerens nysgerrighed stoppede ikke ved lugten.
Selvom blækspruttesvampen ikke regnes for en giftig svamp, er den ikke en spisesvamp. Alligevel ville Jens Thorving Andersen undersøge, om smagen var lige så modbydelig som stanken.
Han tog derfor en bid.
Reaktionen kom hurtigt. Naturformidleren spyttede svampen ud igen, og det stod klart, at forsøget ikke havde været nogen gastronomisk succes.
Smagen var ifølge ham ikke det samme som lugten, men den gennemtrængende stank blev hængende omkring munden.
Hans konklusion var klar: Andre burde ikke udsætte sig selv for den samme oplevelse.
Kommer med en klar advarsel
Selvom den bizarre smagstest kan virke komisk, understreger Jens Thorving Andersen selv, at man ikke skal efterligne ham.
Det er vigtigt aldrig at smage på svampe, man ikke kender, da nogle arter kan være giftige og i værste fald livsfarlige.
Blækspruttesvampen er derfor først og fremmest et fund, man bør betragte og undersøge – ikke spise.
For naturformidleren blev mødet med den sjældne svamp dog en oplevelse, han næppe glemmer foreløbig.
Og måske er det netop pointen: Naturen kan være både fascinerende, spektakulær og direkte ulækker på samme tid.
