Ny rapport peger på fairness og synlige resultater som afgørende for danskernes fortsatte opbakning.
Danskerne bakker i stor stil op om klimaindsatsen.
Men den støtte kan hurtigt forsvinde, hvis klimapolitikken opleves som uretfærdig eller uden reel effekt.
Det er hovedbudskabet i en ny analyse fra Klimarådet, som nu giver den kommende regering fem konkrete råd til at holde liv i danskernes opbakning til den grønne omstilling.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Langt større tilslutning end den gængse opfattelse
Analysen bygger på omfattende spørgeskemadata og viser, at klimabekymringen fortsat er høj i Danmark. Hele 84 procent ser klimaforandringer som en alvorlig trussel, mens næsten to tredjedele mener, at det er vigtigt, at Danmark fører en af verdens mest ambitiøse klimapolitikker.
Ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard giver det et stærkt fundament for fremtidens klimaindsats. Men han understreger samtidig, at opbakningen ikke er permanent.
“Uenighederne om klimapolitik skyldes primært forskellige grader af klimabekymring og opfattelser af politikkens effekt og fairness – og i mindre grad køn, alder eller hvor i landet du bor. Det betyder, at politikerne faktisk kan gøre noget for at styrke klimaindsatserne og opbakningen bag dem – især når de designer politikken og går i dialog med borgerne,” siger han.
Klimarådet peger især på, at borgere reagerer negativt, hvis klimatiltag opleves som symbolpolitik eller som noget, der rammer bestemte grupper urimeligt hårdt. Omvendt kan opbakningen vokse, hvis folk føler sig hørt, involveret og oplever, at indsatserne virker.
Derfor anbefaler Klimarådet nu fem centrale veje til at styrke befolkningens engagement i klimaindsatsen.
Et af de vigtigste råd handler om at synliggøre, hvor stor klimaopbakningen faktisk er. Analysen viser nemlig, at danskerne undervurderer hinandens støtte til grønne tiltag. Eksempelvis tror mange, at modstanden mod lokale vindmøller og solcelleparker er langt større, end den i virkeligheden er.
Det handler om at fordele byrderne ligeværdigt
Ifølge næstformand Bente Halkier kan det have stor betydning, hvis danskerne taler mere åbent om klima med venner, kolleger og naboer.
Klimarådet anbefaler også, at politikerne i langt højere grad fokuserer på fairness og effekt i klimapolitikken. Borgere accepterer lettere grønne tiltag, hvis de oplever, at byrderne fordeles rimeligt, og at tiltagene faktisk gør en forskel.
Samtidig peger analysen på et dilemma i den offentlige debat: Tilskud er populære blandt vælgerne, men afgifter er ofte mere effektive og billigere for samfundet samlet set.
De fleste danskere bakker ifølge analysen op om princippet om, at forureneren skal betale.
Klimarådet opfordrer desuden regeringen til at skabe mere samlende fortællinger om klimaindsatsen. Grøn omstilling skal ikke kun forbindes med afsavn, men også med bedre sundhed, mere natur, større energisikkerhed og nye arbejdspladser.
“Et klimaneutralt samfund kan være forbundet med større livskvalitet, mere natur, forsyningssikkerhed, bedre sundhed og nye arbejdspladser. Det skal regeringen være med til at minde folk om. Ligesom den skal informere om omkostningerne ved ikke at handle,” siger Peter Møllgaard.
De sidste anbefalinger handler om at inddrage borgerne mere aktivt i beslutningerne og gøre klimavenlige valg lettere i hverdagen.
Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor Danmark fortsat mangler at få konkretiseret det kommende klimamål for 2035.
Den tidligere regering foreslog en reduktion på 82 procent, men målet nåede aldrig at blive vedtaget før folketingsvalget.
