De omfattende omdannelser af Danmarks mest udsatte boligområder er ved at ændre både bydele og beboersammensætning markant.
Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet, hvor forskere fra BUILD gennem en tiårig periode følger udviklingen i de 15 boligområder, der i 2018 blev udpeget til at gennemgå massive forandringer som led i parallelsamfundslovgivningen.
Ifølge rapporten lever udviklingen i høj grad op til politikernes mål om at skabe mere blandede boligområder. Samtidig peger forskerne dog på store menneskelige omkostninger i form af utryghed, sociale brud og bekymringer blandt beboerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
Store forskelle rundt i landet
Et centralt krav i lovgivningen er, at andelen af almene boliger i områderne skal nedbringes til 40 procent inden 2030.
I nogle områder er målet allerede nået. Det gælder blandt andet Mjølnerparken i København, mens andre områder fortsat er i begyndelsen af omdannelserne.
Forskerne peger på, at udviklingen går hurtigere i områder tæt på storbyer som København og Aarhus, hvor investorer lettere kan tiltrækkes. I flere mellemstore provinsbyer går processen væsentligt langsommere.
I Tingbjerg ved København er der eksempelvis valgt en model, hvor nye private boliger opføres mellem eksisterende boligblokke for at skabe en mere blandet bydel.
“Parallelsamfundslovgivningen kræver omfattende fysiske forandringer i de udpegede boligområder. I nogle af de omdannelsesområderne sker der omfattende nedrivninger, mens man i f.eks. Tingbjerg har valgt at etablere en socialt blandet bydel ved at opføre nye private boliger mellem de eksisterende boligblokke.På den måde er omdannelsen i gang med at opfylde sin målsætning om at ændre beboersammensætningen,” siger professor Claus Bech-Danielsen fra BUILD.
Utryghed og tab af fællesskaber
Rapporten peger samtidig på, at mange beboere oplever store sociale konsekvenser som følge af forandringerne.
Bekymringer om nedrivninger, genhusning og tvungen fraflytning fylder fortsat meget blandt beboerne, særligt blandt ældre.
“Mange oplever utryghed, og bekymringer om genhusning, nedrivninger og tvungen fraflytning fylder meget blandt beboerne. Flere fortæller om tab af sociale netværk, øget støj og byggegener samt en oplevelse af mistillid og kaos. Særligt blandt de ældre beboere,” siger Claus Bech-Danielsen”
Forskerne beskriver også oplevelser af mistillid, byggekaos, støj og tab af sociale netværk i flere af områderne.
Flere områder er allerede ude af listen
Da den seneste liste over udsatte boligområder blev offentliggjort i december 2025, var kun fem af de oprindelige 15 områder fortsat på parallelsamfundslisten.
Alle områderne skal dog fortsat gennemføre de planlagte omdannelser, og Aalborg Universitet følger udviklingen frem til 2029.
