Alvorlig ulykke: Person hastet til traumecenteret

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En person er blevet kørt til Rigshospitalets Traumecenter efter en alvorlig ulykke mellem en bil og en cykel.

En alvorlig ulykke tirsdag aften har ført til massiv udrykning på Slangerupvej i Lynge i Nordsjælland.

Politi, redningsmandskab og en bilinspektør har været til stede ved ulykken siden anmeldelsen indløb klokken 21.43.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om et sammenstød mellem en bil og en cykel, hvor én person er blevet kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

‘Det er en bil og en cykel, der er kørt sammen, og der er én, der er kørt til Rigshospitalets Traumecenter,’ oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om personens tilstand.

Slangerupvej har været spærret i forbindelse med arbejdet på stedet, men politiet forventer, at vejen genåbner inden for kort tid.

Se også
Alvorlig hændelse: 49-årig afgået ved døden
Illustrationsfoto.

Annonce

Annonce