Sociale medier og Ai fylder enormt meget for danskerne, når det kommer til valg. Mange danskere har fået deres information om valget via de sociale medier.
Politikerne må ikke længere lave politiske reklamer på Metas platform.
Derfor kunne nogen måske fristes til at tro, at sociale medier ikke havde den samme magt, som det før havde, men det er ikke nødvendigvis korrekt.
Forskere fra Digital Democracy Centre på SDU har kortlagt, hvordan vælgere og politikere har brugt digitale medier under valgkampen op til folketingsvalget, og her fandt de spændene oplysninger.
Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Ifølge meddelelsen, så viser undersøgelsen, at traditionelle medier er vigtige kilder til information om valgkampen, men at de traditionelle nyhedskilder også får hård konkurrence.
76 procent svarer, at de ugentligt fik information om valget via etablerede nyhedsmedier, mens 71 procent oplyser det samme om sociale medier, fremsiger undersøgelsen.
“Vi ser en bevægelse mod en mere opdelt offentlighed, hvor både politikere og vælgere bruger forskellige platforme alt efter deres politiske ståsted.”
“Mens X og Telegram i højere grad bliver brugt af højrefløjen, benyttes Bluesky i højere grad af venstrefløjen,” siger lektor Curd Knüpfer, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
AI-skepsis
Når spørgsmålet falder på AI i valgkampen, så er størstedelen af vælgerne kritiske, når politikerne selv gør brug af AI.
Ifølge undersøgelsen er det 69 procent af danskerne bryder sig ikke om, når politikere bruger AI, mens 31 procent siger, at de har set politisk indhold, som de opfatter som AI-genereret.
“Tallene peger på en kløft mellem vælgernes skepsis og politikernes brug af AI i den politiske kommunikation,” siger Curd Knüpfer.
Han tilføjer, at AI og algoritmer endnu ikke er afgørende for, hvem vælgerne stemmer på. Undersøgelsen viser, at næsten hver femte dansker – primært de unge- har brugt en chatbot til at få information omkring valget.
Lektoren ser også ind i et potentielt problem, når det kommer til det det fragmenteret informationsstrøm.
“Vi bevæger os mod et mere fragmenteret informationsmiljø, hvor vælgere orienterer sig i forskellige digitale fællesskaber og informationsstrømme. Det kan være med til at øge polariseringen og udfordre den offentlige samtale. Vi ved fra andre demokratier, at algoritmisk styrede informationsmiljøer kan lægge pres på demokratiet,” siger Curd Knüpfer
Den fulde rapport kan læses her.
