Telefonterror og overvågning: Nu fængsles 48-årig stalker

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En middelaldrende mand har i en årrække udsat en række unge kvinder for grov stalking. Nu falder hammeren for hans handlinger.

En 48-årig mand fra Sydsjælland er ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt ét års fængsel for stalking og blufærdighedskrænkelse mod fire unge kvinder.

Dommen faldt tirsdag den 12. maj 2026, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge sagen kontaktede manden kvinderne gentagne gange via opkald fra skjult nummer over længere perioder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto.)
Se også
Kvinde går fuldstændig amok – flere børn er ofre i sagen: ‘De sidder og græder i retten’
Se også
‘Jeg besvimede hende og trak hende i håret op til en ny stilling’

For nogle af de forurettede stod chikanen på i flere måneder, mens én af kvinderne ifølge politiet blev udsat for opkald gennem næsten to år.

Mere end 4000 screenshots

Hun modtog alene mere end 500 opkald fra manden.

Politiets efterforskning viste desuden, at den 48-årige havde samlet omfattende materiale om unge kvinder på sine elektroniske enheder.

På hans computer og telefoner fandt efterforskerne over 4.000 screenshots, som blandt andet stammede fra korrespondancer på Facebook Marketplace.

Her havde kvinder i forbindelse med salg af tøj delt deres telefonnumre. Oplysninger som manden efterfølgende brugte til at kontakte dem.

Flere af de fire forurettede kvinder optrådte blandt materialet fundet hos manden.

Under sagen blev han også dømt for blufærdighedskrænkelse, efter at han havde taget billeder af en af kvinderne inde i retten under en pause i retssagen.

Anklagemyndigheden beskriver sagen som særdeles alvorlig.

“Der er tale om en type sag, som vi ser meget alvorligt på. Sagen har været yderst belastende for de forurettede,” siger anklagerfuldmægtig Jonas Langkjær fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han understreger samtidig, at dommen sender et klart signal om, at den form for adfærd ikke accepteres.

Efter domsafsigelsen blev den 48-årige varetægtsfængslet. Han har anket sagen til landsretten.

Annonce

Annonce