Få dage inden potentiel guldkamp: AGF-stjerne spottet i udlandet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Når AGF søndag møder Brøndby IF i en kamp, der potentielt kan afgøre årets Superliga, bliver én spiller særligt vigtig. Tirsdag var han at finde i et helt andet land.

Søndag kan ende med at blive en historisk dag for AGF.

Den aarhusianske fodboldklub har ikke været danske mestre siden 1986 og har altså aldrig vundet Superligaen, der erstattede 1. Division som den højest rangerede danske liga i 1991.

Men på Brøndby Stadion søndag aften kan ‘De Hviie’ altså ende med at sikre sig guldet for første gang i 40 år – med lidt hjælp fra FC Nordsjælland.

Der lader dog ikke til at være de store nerver på for en af AGF’s største stjerner. Han blev nemlig spottet i England få dage inden den vigtige kamp.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så det ud, da AGF senest gæstede Brøndby Stadion. Søndag spiller holdet en potentielt afgørende kamp på samme stadion. Arkivfoto.

Utroligt tæt kamp om guldet

AGF møder Brøndby IF på udebane søndag aften.

Kampens vigtighed kan ikke undervurderes, uanset hvordan mesterskabskonkurrenterne fra FC Midtjylland klarer sig i Farum tidligere på dagen.

Resultatet i kampen mellem de gæstende ‘ulve’ og hjemmeholdet FC Nordsjælland er dog afgørende for, hvad der er på spil for AGF på Brøndby Stadion.

Inden weekendens kampe har AGF et forspring på to point ned til FC Midtjylland.

Det vil altså sige, at en FCM-sejr tidligere på dagen kan putte drengene fra Herning ét point point foran AGF, der dermed skal vinde for selv at kunne afgøre mesterskabet i sidste runde – uden hjælp fra FC Midtjyllands modstandere, Brøndby.

Aarhusianerne har nemlig en noget ringere måldifference, end deres midtjyske konkurrenter.

Taber FC Midtjylland derimod point mod FC Nordsjælland, kan AGF allerede sikre sig guldet med en sejr søndag aften.

Se også
Kommer Danmark alligevel med til VM? Nu reagerer Brian Riemer

Til stede under storkamp

Der er altså tale om en uhyre vigtig kamp, som AGF står foran på søndag.

Derfor har det også skabt ekstra opmærksomhed, at klubbens svenske profil Felix Beijmo tirsdag aften blev spottet i London – nærmere bestemt på Emirates Stadium.

Her var han til stede, da Arsenal sikrede sig en plads i Champions League-finalen efter en hjemmebanesejr over Atlético Madrid.

Det viser et billede på den svenske Arsenal-stjerne Viktor Gyökeres’ Instagram-profil.

Beijmo og Gyökeres kender hinanden fra deres fælles tid i Brommapojkarna, hvor de begge fik deres start som profesionelle fodboldspillere.

AGF-profilen var altså i London for at støtte sin landsmand og tidligere holdkammerat.

Om fire dage skal han selv i aktion, når AGF muligvis kan sikre sig deres første mesterskab i 40 år.

Se billedet med Felix Beijmo (stående i midten) på opslagets sidste slide:

Annonce

Annonce