Flere hundredetusinder modtager en besked i e-boks, der går tæt på. For mange kan det være vigtigt at reagere.
Beskeden er særligt målrettet de unge.
Samtlige unge i den pågældende aldersgruppe vil modtage undersøgelsen. Henvendelsen kommer i e-Boks.
Den indeholder personlige og detaljerede spørgsmål om blandt andet fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Knap 300.000 unge i alderen fra 18 til 21 år vil fra 9. april til juli 2026 modtage et spørgeskema fra Aarhus Universitet, som skal skabe ny viden om overgreb i barndommen.
Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Samtlige unge i den aldersgruppe vil modtage undersøgelsen. Henvendelsen kommer i e-Boks.
Det er den hidtil største af sin slags i verden, oplyser universitet.
Den indeholder personlige og detaljerede spørgsmål om blandt andet fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.
– Nogle af spørgsmålene kan opleves som grænseoverskridende, fordi vi beder deltagerne forholde sig til potentielt svære oplevelser fra deres opvækst.
– Men det er nødvendigt at stille konkrete og beskrivende spørgsmål, hvis vi skal sikre, at vi også belyser de overgreb, som kan være svære at identificere eller sætte ord på, siger adjunkt Troels Græsholt-Knudsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, som er leder af studiet, i pressemeddelelsen.
Ifølge universitetet viser forskning, at langt flere børn udsættes for overgreb, end det fremgår af sager, der registreres hos myndighederne.
– Deltagelse i undersøgelsen er fuldstændig frivillig. Modtagerne bliver informeret om undersøgelsens indhold, før de går i gang, og de kan til enhver tid vælge at holde pause eller afbryde besvarelsen, siger Troels Græsholt-Knudsen.
Undervejs i spørgeskemaet vil der desuden være information om relevante hjælpetilbud, hvor deltagerne kan søge støtte, hvis de får det svært undervejs i undersøgelsen eller efterfølgende.
Data fra undersøgelsen behandles fortroligt. Alle personlige oplysninger som navn og CPR-nummer fjernes, så den enkelte deltager ikke kan identificeres af forskerne.
Forskerne har forud for undersøgelsen talt med personer, der har erfaringer med overgreb.
– Vi har spurgt, om vi spørger på en ordentlig måde, om vi spørger dækkende, og om der er noget, vi ikke får spurgt om. De har hjulpet os med at designe ordlyden, siger Troels Græsholt-Knudsen til Ritzau.
Undersøgelsen er desuden blevet vurderet og godkendt af Aarhus Universitets Etiske Komité.
Spørgeskemaet kortlægger unges barndom og ungdom med fokus på både trivsel, helbred og sociale forhold.
Samtidig spørges der detaljeret ind til mulige belastende oplevelser som omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb – både i hjemmet og i andre relationer som for eksempel venner af familien, personale på institutioner eller naboer.
Græsholt-Knudsen er klar over, at nogle stadig vil have behov for at holde deres oplevelser for sig selv og ikke være klar til at dele dem.
– Men vores oplevelse, når vi har testet det, er, at folk er villige til at dele og finder mening i det, hvis de tror på, at det kan skabe bedre forhold for andre, siger han.
– Når det er sagt, er det at spørge ind til overgreb en udfordring, uanset hvordan man gør det, fordi folk kan have gode grunde til ikke at være klar til at dele, tilføjer forskeren.
Ifølge Troels Græsholt-Knudsen er det afgørende, at undersøgelsen kan gøre forskerne klogere på de børn, der udsættes for overgreb, men som ikke opdages.
– Det allervigtigste, der kan komme frem af denne undersøgelse, er, at vi bliver bedre til at finde de børn, der i dag ikke får hjælp, så de kan få den hjælp og støtte og komme væk fra overgrebene.
/ritzau/
