Lars Løkke Rasmussen skrev i forbindelse med valget i 2022, at Danmark var bedre tjent med kompromiser end ultimative krav. Nu har partilederen dog en “rød linje” for at deltage i et regeringssamarbejde efter valget.
Lars Løkke Rasmussens (M) politiske projekt Moderaterne har vokset sig til at være en essentiel del af et bredt samarbejde over midten den seneste regeringsperiode.
Dermed lykkedes det altså den tidligere statsminister og nuværende udenrigsminister at komme i mål med hensigten med partiet om at danne relationer henover midten.
Men allerede i begyndelsen af årets valgkamp ser Løkkes samlingsprojekt ud til at smuldre. Moderaternes stifter fortæller til Presse-fotos.dk, at han ser et Socialdemokratiet, der rykker mod den røde blok, og et Venstre, der rykker mod blå blok.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det sidste halve års tid er det ligesom om, at modet har røget sig lidt en tur,” fortæller han.
Men det stopper ikke Moderaterne. Partiet går endnu en gang til valg på at bygge bro mellem to politiske fløje, fortæller Lars Løkke Rasmussen.
I forbindelse med regeringsdannelsen efter valget i 2022 skrev Løkke på Facebook, at Danmark var bedre stillet med samarbejde og kompromiser end ultimative krav.
Alligevel har partilederen, hvad han kalder en “rød linje”, ved et fremtidigt regeringssamarbejde.
Flere af Løkkes mulige regeringssamarbejder på den røde blok har nemlig den seneste tid været ude og foreslå en beskatning af personer med de største formuer i Danmark – en såkaldt formueskat.
Det gælder blandt andre SF, der har kaldt forslaget for en god ide, og også har sagt, at selv om partiet vil have en rød regeringen, kan der godt være plads til Lars Løkke.
Men en centrum-venstre-regering med Moderaterne kommer ikke på tale, hvis det betyder, at en formueskat bliver indført.
“Man skal være meget varsom med at trække røde linjer i politik, og det gør vi normalt ikke, men formueskat er en rød linje,” siger han.
“Enormt smart ting at føre valgkamp på”
Det er Socialdemokratiet, der indledende kom med forslaget om en formueskat, der skal finansiere deres folkeskoleudspil om blandt andet at have 14 elever i de første klassetrin.
Konkret lyder formueskat-forslaget på, at der indføres en skat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par.
Men det kalder Lars Løkke altså bare et smart kneb i valgkampen.
“Man tegner et billede af, at der er nogle superrige mennesker med privatfly og millionvillaer, og kan de ikke bare afleverer en lille bid?”
“Men man skal huske på, at bag de mennesker er der nogle kæmpestore danske familieejede virksomheder, som skaber arbejdspladser i Danmark,” siger Lars Løkke.
Flere af de blå partier har kritiseret Socialdemokratiets forslag for at risikere at skræmme nogle af de store danske virksomheder ud af landet.
Blandt andre har Vestas-chefen Henrik Andersen truet med at forlade landet, hvis skatten bliver en realitet.
Forslagene er dog ifølge økonom Michael Svarer noget, som der ville skabe mere lighed i Danmark. Han kalder det en afvejning, om man helst ønsker økonomisk vækst eller lighed til DR.
Og der er Lars Løkke Rasmussen ikke et sekund i tvivl.
“Der går vi ind for væksten – men det er jo ikke sådan, at vi går ind for ulighed. Den skal vi så bekæmpe på anden vis.”
“Men vi skal sørge for, at den her samfundskage bliver bagt så stor som muligt, og den skrumper, hvis man laver formueskat.”
Lars Løkke mener, at der i stedet skal skabes lighed, når den økonomiske vækst stiger, fordi det ville skabe et større rådighedsbeløb til at bekæmpe uligheden.
Det kunne eksempelvis være med flere penge til at løse problemerne omkring hjemløshed, siger han.
Han nævner dog ikke, hvor stor “samfundskagen” skal være, før man begynder at bruge penge på at skabe mere lighed.
