Vandforsyning ramt af nedbrud: Tusindvis uden vand søndag morgen
Søndag morgen startede anderledes end planlagt for mange husstande, da der pludselig ikke længere kom vand ud af hanerne i et større område i det sydlige Jylland.
Årsagen er ifølge TV 2 et teknisk nedbrud hos det lokale vandværk, som tidligt på morgenen meldte ud på Facebook, at forsyningen var sat ud af drift.
På vandværkets Facebook-side lød beskeden:
‘Vi oplever desværre udfordringer lige nu, og derfor har vi ikke mulighed for at levere vand fra Grindsted Vandværk’
Medarbejdere er sendt ud for at finde fejlen og få anlægget op at køre igen.
‘Vores folk er på sagen, og løber så stærkt de kan for at udbedre fejlen’
Ifølge vandværket skyldes problemerne en strømafbrydelse, som har sat pumper og anlæg ud af spil.
For de berørte borgere betyder det, at man må undvære både rindende vand til bad, kaffe og madlavning, indtil fejlen er rettet.
‘Vi beklager mange gange, vi ved godt, hvor træls det er at stå op til en søndag morgen, men håber på snart at kunne få vand ud til jer igen’
I alt leverer vandværket vand til omkring 4.500 husstande i byen og de omkringliggende områder, som alle er påvirket af afbrydelsen.

