En kvindelig medarbejder i en Netto blev for en måneds tid siden udsat for en brutal og umotiveret hændelse. Nu efterlyser politiet den mistænkte gerningsmand. Se et billede af manden nederst i artiklen.
Mandag den 3. november klokken 11.17 var en kvindelig medarbejde på arbejde i Netto, da en mand kom hen til hende.
Pludselig blev hun tilsyneladende umotiveret brutalt overfaldet af manden, hvor hun blandt andet blev slået i ansigtet.
Efter overfaldet smuttede gerningsmanden hen til kassen, betalte for sine varer og forlod butikken.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Overfaldsmanden fortsatte ud ad det vestlige indgangsparti mod parkeringspladsen ved butikken.
Det skriver Nordjyllands Politi, der nu bringer en efterlysning af manden, i en pressemeddelelse.
‘Han var iført sort tøj og bar et gult og grønt indkøbsnet,’ skriver politikredsen.
Det er politiets opfattelse, at manden er bosat i Aalborg-området, og det var i Netto’en på Vesterbro i den nordjyske by, at overfaldet fandt sted.
Ordensmagten søger nu vidner, der kan have set episoden, eller som kan hjælpe med at identificere den mistænkte gerningsmand.
Samtidig opfordres det også til, at manden selv henvender sig hurtigst muligt til politiet.
Det fremgår ikke, om den kvindelige medarbejder kom noget alvorligt til ved voldsepisoden.
I en anden Netto i landet er episoder som denne hverdagskost for medarbejderne. Derfor har Arbejdstilsynet udstedt et påbud til butikken. Det kan du læse mere om her.
Vanvittige scener i Netto: Truede med voldtægt og sked på gulvet
