Mandag middag rykkede flere udrykningskøretøjer ud til Bygade i Vonge, efter en melding om et brud på en gasledning.
‘Gasledningsbrud, ej antændt.’
Sådan lød den melding, der indgik klokken 11.45 ved Vejle Brandvæsen.
Foruden brandvæsen ankom også politiet og energiselskabet Evida på Bygade i Vonge, hvor bruddet tilsyneladende skete i forbindelse med igangværende vejarbejde.
De konkrete omstændigheder for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.




