Regeringen har indgået en aftale med Danske Regioner og KL om en realisering af Kræftplan V.
Mere end 400.000 danskere lever med en kræftdiagnose. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i pressemeddelelsen, hvor de præsenterer aftalen med Danske Regioner og KL om en realisering af Kræftplan V.
Den nye kræftplan indeholder 36 initiativer, og der afsættes over 600 millioner kroner om året til kræftområdet fra 2025 og frem. Regeringen kalder det “det største løft af kræftområdet nogensinde målt i kroner og øre”.
De 36 initiativer fordeler sig på fire hovedspor.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
De fire hovedspor i kræftplanen:
- Kræftpatienters livskvalitet skal øges
- Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte
- Flere gode og kræftfrie leveår
- Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og øges
Et af de centrale elementer i planen er at sikre høj livskvalitet hos patienter, der lever med eller overlever kræft.
“Kræftbehandlingen har rykket sig markant de seneste år, men det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forbedre kræftområdet. Kræft er i dag en sygdom, som mange overlever eller lever med i længere tid, og derfor skal vi blive bedre til at tage hånd om de senfølger, som kræftpatienterne oplever, så vi styrker deres livskvalitet. Og med aftalen er vi enige om, at regionerne allerede til næste år skal etablere senfølgeklinikker, der skal sikre, at kræftpatienter med komplekse senfølger kan få ensartede tilbud i hele landet,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Kræft i Danmark
I Danmark er kræft den hyppigste dødsårsag, og antallet af kræfttilfælde stiger. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse.
Stigningen i antallet af nye kræfttilfælde skyldes hovedsageligt, at befolkningen bliver ældre.
I 2023 blev der diagnosticeret 48.133 nye kræfttilfælde. Af dem blev 33.201 diagnosticeret hos personer, der var 65 år eller ældre.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse lever omkring 7 procent i Danmark med eller efter en kræftsygdom.