Roskilde Festival melder udsolgt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Partoutbilletterne til årets Roskilde Festival er nu – ligesom endagsbilletterne – udsolgt. Festivalen er dermed ganske tæt på at kunne melde alt udsolgt for i år.

For få dage siden kunne Roskilde Festival meddele, at det var sidste chance, hvis man skulle sikre sig en billet til alle otte dage på festivalen.

Og nu er den sidste partoutbillet solgt.

Det skriver Roskilde Festival på deres hjemmeside.

Dermed er der nu kun ganske få todagesbilletter tilbage til Nordens største musikfestival.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Stærkt salg efter et skuffende 2025

Årets billetsalg har med længder overgået sidste års skuffende salg.

I 2025 kunne Roskilde Festival for første gang siden 2013 ikke melde udsolgt på partoutbilletter, da festivalen blev skudt i gang.

Men i år er de altså revet væk 25 dage inden festivalens start.

Alle endagsbilletter er ligeledes udsolgt, mens der blot er ‘meget få’ todagesbilletter til onsdag-fredag, onsdag-lørdag og fredag-lørdag tilbage.

Dermed er eneste mulighed for at opleve både First Days- og torsdagsprogrammet altså enten at melde sig som frivillig eller købe en billet gennem Roskilde Festivals resale-system.

Torsdag spiller blandt andre Gorillaz, Ethel Cain, Little Simz og Tobias Rahim.

Ønsker man at opleve hovednavne som The Cure, Jennie og Zara Larsson, er der fortsat mulighed for at gøre dette med en todagesbillet.

Annonce
Annonce
Annonce