Klamme detaljer ser dagens lys: Tiltalt mand fuldstændig besat af frisør

En 50-årig mand er tiltalt i en sag om stalking, hvor han blandt andet har skrevet særdeles klamme beskeder til en kvindelig frisør.

I en periode fra 16. marts til 30. april i år, er en nu 50-årig mand tiltalt for stalking mod en kvinde, samt overtrædelse af både tilhold, opholdsforbud og bortvisning mod kvinden og hendes søn.

På bare en af dagene i den omtalte periode nåede den 50-årige at sende 59 beskeder beskeder til den forurettede – en kvindelig frisør på Lolland.

‘Tak for frisuren elskede,’ lød en af de mere sobre beskeder, der fremgår af anklageskriftet mod manden.

Det var dog langt fra alle beskeder, der var så tilforladelige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet mod manden, oplyser, at han samme dag, den 4. april i år, også skrev følgende besked:

‘Umiddelbart hører lidt om at du godt kan lide sex, meget sex, jeg ved endnu ikke hvor helt rigtigt det er, eller om det er rygter… MEN efter som jeg kun har været sammen med næsten 3 damer. Ville det da være rart med en Jedi Master inden for sex’.

Beskeden er angivet direkte fra anklageskriftet, beretter mediet.

Den tiltalte mand skulle derudover havde kaldt den kvindelige frisør ‘Kommende Fru (hans efternavn)’, samt skrevet ‘Jeg elsker dig’ og omtalt hendes søn og kæreste.

Ikke nok med beskederne, lyder tiltalen også, at han opsøgte hende i frisørsalonen, hvor han gav hende en seddel med tegnede hjerter.

Ifølge anklageskriftet fik den 50-årige den 4. april et tilhold mod at kontakte kvinden i fem år – både direkte og indirekte.

Derudover fik han et forbud mod at opholde sig omkring frisørsalonen på Lolland i et år.

Manden fik i samme ombæring et tilhold til kvindens søn, samt et opholdsforbud ved sønnens skole.

Det skulle dog ikke have stoppet den tiltalte i at gå forbi frisørsalonen 21 gange, samt bryde opholdsforbudet ved skolen fem gange.

Her skulle han blandt andet have opsøgt flere elever på et indhegnet legeområde, krammet en elev og vinket til flere børn.

Ifølge Ekstra Bladet kører sagen som en domsmandssag i Retten i Nykøbing Falster den 3. november.

Massiv udrykning: Person fastklemt i alvorlig arbejdsulykke.