Fredag aften rykkede både beredskabet, ambulancetjenesten og politiet ud, efter der var indgået en alvorlig anmeldelse om en mand i vandet.
Flere beredskabskøretøjer, ambulance, akutlægebil og politipatruljer var alle til stede fredag aften, efter en alvorlig anmeldelse.
Til Presse-fotos.dk fortæller politiets vagtchef Anders Frederiksen, at beredskabet tog kontakt til politiet, da man frygtede en drukneulykke.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“De anmeldte, at de havde fået en anmeldelse om, at en person var faldet i vandet og man frygtede en drukneulykke,” forklarer vagtchefen.
Billeder fra Etta Camerons Vej ved Sluseholmen i København, viser blandt andet brandfolk i færd med at folde en stige sammen.
Ifølge Anders Frederiksen kunne personen ikke selv komme op af vandet, hvorfor brandfolkene trådte til og fik pågældende op.
Vagtchefen oplyser at personen var kold efterfølgende, men umiddelbart ikke andet.
Det vides ikke, hvordan personen faldt i vandet.




