På bare 15 minutter var der søgt om mere støtte, end regeringens nye ordning havde penge til. Nu afsætter regeringen yderligere millioner til vådområder og lavbundsjord – og samtidig kommer der ekstra penge til jordbytte, som kan hjælpe projekterne videre.
Interessen for at tage landbrugsjord ud af drift er langt større end først forventet.
Derfor skruer regeringen nu op for støtten til nye vådområder og lavbundsprojekter, der skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af kvælstof og drivhusgasser.
Den nye tilskudsordning, Vådområde og lavbundsprojekter (VLP), åbnede for ansøgninger 12. august 2026. Her havde regeringen afsat 100 millioner kroner til forundersøgelser.
Der skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Men interessen viste sig hurtigt at overstige den økonomiske ramme.
Allerede efter 15 minutter var der søgt om mere støtte, end der var penge til. Nu har regeringen besluttet at imødekomme efterspørgslen med yderligere finansiering.
Over 400 projekter har søgt støtte
Der er søgt tilskud til mere end 400 projekter, som tilsammen dækker omkring 50.000 hektar.
Det er forundersøgelser, der skal afdække, om områderne egner sig til at blive omdannet til vådområder eller lavbundsprojekter.
Undersøgelserne ser blandt andet på lodsejernes opbakning, den forventede klimaeffekt og konsekvenserne for de omkringliggende arealer.
Regeringen vil bruge opsparede midler fra lavbundsordningen samt 141 millioner kroner fra kvælstofreserven til at finansiere den ekstra indsats.
Dermed får kommuner og lodsejere mulighed for fortsat at søge støtte til projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling.
Ekstra 350 millioner kroner skal hjælpe jordbytte på vej
Det er ikke kun nye projekter, der får en økonomisk håndsrækning.
Regeringen har samtidig besluttet at afsætte yderligere 350 millioner kroner til erstatningsjord, som bruges i forbindelse med jordbytte.
Jordbytte kan være med til at gøre det lettere at gennemføre vådområde- og lavbundsprojekter, fordi lodsejere kan få anden jord som led i omlægningen.
Pengene skal dermed også kunne sætte ekstra skub i projekter, som allerede er i gang med at blive etableret.
Regeringens udspil omfatter således både flere muligheder for at undersøge nye projekter og ekstra finansiering, der kan hjælpe eksisterende projekter videre.
Minister: En central motor i den grønne omstilling
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen glæder sig over den store interesse for at tage landbrugsjord ud af drift.
“Jeg er glad for at se den store interesse for at udtage landbrugsjord og dermed bidrage til at vi får et bedre vandmiljø og klima. Det her er en af de centrale motorer, der driver den grønne omstilling. Den store søgning kræver flere penge, end der oprindeligt var sat af i ordningen, og det har vi nu afsat, så kommuner og lodsejere fortsat kan søge ordningen,” siger ministeren.
Den politiske ambition er dermed at holde tempoet oppe i arbejdet med at omlægge landbrugsarealer, der kan bidrage til bedre natur, et bedre vandmiljø og lavere udledninger.
Derfor er vådområder vigtige for vandmiljøet
Vådområdeprojekter skal blandt andet mindske udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrugsarealer.
Det kan forbedre forholdene i fjorde og langs kysterne og samtidig bidrage til, at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv.
Lavbundsprojekter har et andet centralt formål: De skal reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Det sker ved at gøre kulstofrige landbrugsjorder vådere. Når jorden ikke længere drænes og dyrkes på samme måde, mindskes udledningen af kulstof til atmosfæren som CO2.
Begge typer projekter kan desuden skabe mulighed for ny natur, fordi arealerne permanent tages ud af landbrugsdrift.
Kommuner og lodsejere kan fortsat søge
Den store interesse har betydet, at regeringens oprindelige pulje på 100 millioner kroner hurtigt viste sig utilstrækkelig til de indkomne ansøgninger.
Med den ekstra finansiering forsøger regeringen at sikre, at flere projekter kan komme videre i processen.
Ordningen forventes at være åben for ansøgninger om tilskud frem til årsskiftet.
Den videre indsats afhænger nu blandt andet af, hvilke projekter der efter forundersøgelserne viser sig at kunne realiseres, og hvordan de kan gennemføres i samarbejde med kommuner og lodsejere.
Regeringens ekstra millioner skal dermed understøtte både forberedelsen af nye projekter og arbejdet med at få allerede igangsatte omlægninger gennemført.
