Efter massiv kritik lytter regeringen til lægerne

Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er blevet enige om en række præciseringer og ændringer til et lovforslag, som ventes at blive fremsat i november i Folketinget.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Meldingen kommer, efter at over 1400 praktiserende læger i august underskrev et brev til ministeriet, hvor de rettede massiv kritik mod regeringens lovforslag, som vil ændre vilkårene for lægerne. Lovforslaget er en del af sundhedsreformen.

– Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan vi udvikler almen praksis, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et doorstep.

– Vi er enige om ambitionen. Vi skal have bedre adgang til praktiserende læger, siger ministeren.

Målet er, at der de kommende år skal uddannes 1500 flere praktiserende læger, så det samlede antal komme op på mindst 5000 læger.

– Nogle læger kunne som konsekvens af reformen risikere at gå ned i løn. Det tager man nu hånd om. Det har ikke været intentionen, og det tager vi nu hånd om, og det afsætter vi her og nu en halv milliard kroner til at kompensere for , siger Løhde.

LIGE NU: Jagerfly spottet over Danmark