Harry Potter-stjerne bandlyst: Nu viser hun sig frem på OnlyFans

En stjerne fra de populære Harry Potter film er havnet i lidt af et stormvejr, da det er kommet frem at hun har fået en OnlyFans profil, hvor hun deler sine videoer.

Nu ser det ud til, at det ikke har været helt konsekvensfrit for den tidligere Harry Potter-stjerne.

I hvert fald vil det store “Harry Potter-univers” ikke længere associeres med hende.

Dette skulle angiveligt være sket, fordi hun har fået sig en OnlyFans-profil

Hvis du har set de populære film så husker du hende måske bedst som Lavender Brown, der var en anelse forelsket i den klodsede Ron Weasley i den sjette film i serien.

Væk fra troldmændendes verden går hun under navnet Jessica Cave, og hun har altså fået lidt problemer efter sin debut på OnlyFans.

Og hvis fans af filmserien skulle have et ønske, om at møde hende til et fan-event, kan man godt tro om igen, hvis man skal tro hende selv.

Hun skulle angiveligt være blevet bandlyst fra at deltage i den slags, da hun for nyligt lavede en profil på OnlyFans, som primært er kendt for at man kan ligge sit amatørporno op på siden og tjene lidt dollars.

Det påstår hun i hvert fald selv i et skriv på hjemmesiden Substack.

‘Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er blevet booket til en “Harry Potter”-konvention, fordi jeg er begyndt at lave OnlyFans’, skriver den 38-årige skuespillerinde og fortsætter:

‘De har forklaret mig, at det er fordi, “Harry Potter” er en familiefilm, og OnlyFans er associeret med porno. Dette er chokerende for mig, for flere af de skuespillere, der deltager i den slags events, har faktisk lavet film og tv med sexscener og nøgenhed’.

Det er dog ikke meget porno man kan se, hvis man følger Jessica på OnlyFans.

I stedet skulle hun lægge videoer op, hvor folk kan nyde hendes ekstremt lange hår, hvis man har den form for fetich.

Hun lader til at være blevet en smule fornærmet over bandlysningen, men det skulle ikke slå hende ud, fortæller hun selv.

‘Jeg har deltaget i den slags i mere end 15 år og har nok billeder og troldsmandsgenstande herhjemme’.

Hun oprettede sin profil på OnlyFans tilbage i marts, hvor hun fortalte, at hendes fokus ville være sit signaturlange hår.

Gustav Salinas i forfærdelig ulykke: “Han måtte bære mig ind på hospitalet”