En gymnasieelev blev torsdag formiddag anholdt, efter han, ifølge politiet, havde fremsagt alvorlige trusler mod sit gymnasie. Fredag er han blevet fremstillet i et grundlovsforfør.
En 18-årig mandlig gymnasieelev blev torsdag klokken 11.05 anholdt, efter han skulle have fremsagt trusler mod sit gymnasium.
Politiet oplyser, at ordet ‘skyderi’ blandt andet indgik i den 18-åriges trusler.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Lokalpolitiet har derfor fredag været til stede ved Køge Gymnasium med en mobil politistation, så folk der har behov for at snakke om hændelsen har kunne henvende sig.
Fredag er den 18-årige gymnasieelev samtidig blevet fremstillet i et grundlovsforhør på baggrund af truslerne.
Ifølge TV 2 Øst vurderede dommeren under grundlovsforhøret, at der ikke var grundlag for at eleven skulle varetægtsfængsles.
Han er derfor blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.
I en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyses det, at der ikke har været nogen fare for elever eller ansatte på skolen.
”En del af politiets arbejde er at skabe tryghed for borgerne. Derfor tager vi naturligvis alle anmeldelser om trusler seriøst, og vi kommer til at være tilstede i Køge i dag for at sikre, at alle føler, at de trygt kan gå i skole eller på arbejde,” siger Lars Krogsgaard, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.