Dagligvarepriserne er fortsat høje i Danmark, og det rammer forbrugernes husholdningsbudgetter. Ifølge Coop-formand Pernille Skipper bør politikerne derfor gribe ind, men på en måde, der både støtter folkesundheden og den grønne omstilling.
”Som medlemsejet virksomhed har vi selvfølgelig et enormt stort fokus på, at Coop Danmarks butikker holder priserne nede. Ordentlige fødevarer skal ikke være forbeholdt de af vores medlemmer, der har høje indtjeninger,” siger udtaler Coop-formand Pernille Skipper i en pressemeddelelse.
Coop foreslår, at momsen på frugt og grønt sænkes, så danskerne får lettere adgang til sunde fødevarer. Skipper fremhæver, at selvom dagligvaremarkedet er hårdt konkurrencepræget, er priserne på især frugt og grønt steget markant siden energikrisen i 2022.
“Selv om der er anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om at spise mere grønt, så er frugt og grønts andel af dagligvaresalget ikke rigtig steget,” siger hun.
Udviklingen bekymrer både af hensyn til klimaet og til danskernes helbred. Cirka halvdelen af befolkningen lever ikke op til myndighedernes anbefalinger om at spise frugt og grønt dagligt, og ifølge Skipper kan de stigende priser være en medvirkende årsag.
Sundhed og købekraft
”Det er rigtigt dårligt for den enkeltes sundhed, hvis høje priser gør, at man fravælger grøntsager og frugt i dagligdagen. Det er også rigtig dårligt for folkesundheden,” siger hun og kalder det paradoksalt, at staten både finansierer kampagner for at øge grøntforbruget og samtidig fastholder en høj moms på 25 procent.
Med henvisning til Coops to millioner medlemmer understreger Skipper, at koncernen ser det som sin opgave at presse på for en ændring. Hun peger også på, at Danmark står alene i EU med ens moms på alle varer, mens lande som Irland helt har fjernet momsen på frugt og grønt.
Har længe været på det politiske tapet
Diskussionen om lavere moms på sunde fødevarer har længe været en del af den politiske dagsorden i Europa. Ifølge EU-Kommissionen er differentieret moms på fødevarer allerede udbredt i de fleste medlemslande.
I Sverige er momsen på fødevarer eksempelvis 12 procent, mens den i Tyskland ligger på 7 procent.
Forskning peger på, at lavere priser kan have en positiv effekt på forbruget. En analyse fra World Health Organization (WHO) viser, at prisreduktioner på frugt og grønt i gennemsnit kan øge indtaget med 5–10 procent, hvilket kan bidrage til at reducere risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes
Også klimaargumentet spiller ind. Flere rapporter, herunder fra EAT-Lancet-kommissionen, fremhæver, at et højere forbrug af grøntsager og frugt kan reducere CO₂-aftrykket fra fødevareproduktionen betydeligt.
Dermed kobles folkesundhed og klimamål altså også direkte sammen i debatten om moms og afgifter på madvarer.