Flere virksomheder bruger AI. Det viser analyser på tværs af sektorer. Men kan brugen være problematisk for arbejdet?
AI er i stigende grad blevet et værktøj, som danske virksomheder anvender på tværs af sektorer. En pressemeddelelse fra håndværkerplatformen 3byggetilbud.dk bevidner, at turen nu er kommet til byggebrancen.
3byggetilbud.dk oplever en stadigt stigende vækst i trafik på grund af kunstig intelligens, hvor danskere spørger ChatGPT til råds. Stadigt flere bruger AI til at finde information om boligprojekter. Mange ender med at blive henvist direkte til 3byggetilbud.dk, når de søger efter håndværkere til deres næste renovering.
Blot i de første seks måneder er trafikken fra ChatGPT til 3byggetilbud.dk vokset med hele 731 %. Tendensen ser kun ud til at fortsætte.
En del af en større tendens
Udviklingen hos 3byggetilbud.dk er blot en del af en langt større tendens. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Analysen viser, at halvdelen af danske virksomheder forventes at anvende kunstig intelligens inden udgangen af 2025.
Det er især de større virksomheder, som gør brug af kunstig intelligens, mens mindre virksomheder anvender AI i mindre omfang.
DI forventer, at stadigt flere virksomheder vil tage AI i brug fremover. Derfor har de søsat initiativet “AI for Alle”. Initiativet skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at komme i gang via konkrete cases, og rådgivning.
Sandheden skal komme fra børn og fulde folk
Spørger man chatbotten ChatGPT selv, er der en række udfordringer ved at anvende den. Her nævner botten blandt andet overafhængighed af AI, fejlinformation, datasikkerhed, samt mangel på gennemsigtighed som nogle af de mest fremtrædende.

Videnskab.dk kan bekræfte, at særligt fejlkilder og hallucinationer er problematikker, der kan opstå ved brugen af ChatGPT samt andre bots.
I en artikel beskriver Videnskab.dk blandt andet, hvordan AI snyder med falske links. Her lægges der særligt vægt på, at en AI ikke skal betragtes som en faktamaskine på linje med Google. I stedet kan den ses som en sparringspartner, der ikke altid har ret.
Ifølge Peder Hammerskov, adjunkt med fokus på AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan brugen af AI være særdeles misvisende. I artiklen fra Videnskab.dk udtaler han sig således:
“Den finder på alle mulige kilder, der ikke findes. Ikke som bevidst manipulation, men fordi den har en tendens til at gætte plausible formuleringer. Det ligner en god kilde, men er det ikke nødvendigvis.”
Så mange virksomheder bruger AI
- AI-brug er næsten fordoblet på ét år blandt virksomheder med 10+ ansatte (fra 15 % i 2023 til 28 % i 2024).
- AI bruges mest til tekstproduktion (18 %), tekstanalyse (17 %) og automatisering.
- Store virksomheder dominerer: 63 % med 250+ ansatte anvender AI, mens det kun gælder 25 % af dem med 10–49 ansatte.
- 70 % af AI-brugerne oplever effektivisering af arbejdsgange, og 1/3 melder om øget indtjening.
- Mangel på viden er største barriere: 80 % af AI-tøvende virksomheder peger på dette som hovedårsag.