De mange markbrande fortsætter, i dag er flere blevet antændt.
Der er sket flere frygtelige brande.
Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller om et stort berørt område, hvor brandbiler kører rundt og sprøjter vand.
Lokale var dog hurtige til at rykke ud med deres egne pulverslukkere.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Brandfolk har derfor fredag haft travlt med at håndtere flere anmeldelser om ild i naturen.
Senest har folk fra Beredskab & Sikkerhed klokken 15.45 været ude og slukke en brand på en mark.
“Folkene derude havde været i gang med at høste, og så var der af uvisse årsager gået ild i marken. Vi kunne sidde på vagtcentralen og følge med på video, og dér kunne vi se, at det brændte godt, men at de tilstedeværende reagerede hurtigt og fik holdt ilden nede med brug af pulverslukkere”, siger Anders Fonnesbæk, der er operationschef ved Beredskab & Sikkerhed, til tvøstjylland.dk.
Der blev sendt to enheder afsted i form af en sprøjte og en tankvogn til Lyngbyvej sydvest for Grenaa.
Timer forinden var der ild på en mark i landsbyen Gjerlev J. nord for Randers. Den melding kom ind klokken 11.45.
“Det var en meget lille indsats, hvor en landmand selv havde fået styr på ilden, så vi kun skulle lave efterslukning”, siger Anders Fonnesbæk.
Endelig har der været en mindre hændelse ved Kaarsbergsvej i Ålerne syd for Ebeltoft, hvor omkring ti kvadratmeter græs af uvisse årsager er brændt af. Det skete klokken 11.33.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der har den seneste uge været mange markbrande.
Der er lige nu stort pres på kornbønderne for at få høstet, da forholdene er helt perfekte.
Derfor er der mange maskiner i gang i disse dage.
