En kvinde er blevet udsat for et alvorligt overfald, hvor hun er blevet slået og røvet. Tre personer er blevet anholdt i sagen.
En tilfældig kvinde sad på en bænk da hun pludselig så tre personer gå direkte hen mod hende. Da gruppen nåede frem til kvinden blev hun slået og fik frarøvet sin mobiltelefon.
Kort efter stak gruppen af fra stedet og kvinden slog alarm til politiet, som straks rykkede ud for at undersøge meldingen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Da politiet ankom til Isbjerg Møllevej i Varde fik de en beskrivelse af de tre personer, som kort efter blev anholdt og sigtet for at slå og røve kvinden.
Der er tale om en 41-årig kvinde og to mænd på 27 og 28 år, som nu er sigtet i sagen.
De skal alle tre fremstilles i grundlovsforhør, hvorefter dommeren skal tage stilling til, om de tre personer skal varetægtsfængsles.