Lægehelikopter landet: Lastbil vælter i grøften

En massiv udrykning er hastet ud til meldingen om en alvorlig ulykke. En lastbil er væltet i grøften og den indledende melding lød, at chaufføren havde været fastklemt i køretøjet.

Politiet, beredskabet, ambulancereddere og en lægehelikopter er landet ved en lille vej, hvor en mælkelastbil ligger på siden.

Lastbilen er kørt af vejen, har ramt nogle træer og er væltet om på siden. Der har været store ødelæggelser på stedet og derfor er vejen blevet helt spærret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er fortsat mange udrykningskøretøjer på  Birkmosevej i nærheden af Vildbjerg, hvor man nu arbejder på at få den tonstunge lastbil på hjulene igen.

Chaufføren er kommer til skade i forbindelse med ulykken, men der er kommet meldinger om, hvor slemt det står til med hans tilstand.

Hvordan ulykken er sket er endnu ikke fastlagt, men politiet arbejder ud fra en tese, skriver TV MIDTVEST.

 “Vi formoder, at lastbilen er kommet ud i rabatten hvorefter man har forsøgt at trække de op på vejen igen. Det betyder, at lastbilen vælter og bliver klemt op imod et stort træ”, forklarer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen til mediet.

Presse-fotos.dk følger sagen…