Politiet afspærrer ved Circle K

Natten til lørdag har politiet haft afspærret en Circle K tankstation. På stedet er også en ambulance og en akutlægebil ankommet.

“Ambulance og akutlægebil er kørt fra stedet med fuld udrykning.”

Sådan lød det natten til lørdag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet til den Circle K tankstation som politiet havde afspærret med afspærringsbånd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere personer befandt sig på Circle K-grunden.

Det er helt konkret på Amagerfælledvej på Amager, at politiet og redningsmandskab har arbejdet.

Billeder fra stedet viser adskillige politipatruljer er til stede, samt flere motorcykelbetjente.

Afspærringsbåndet er trukket på tværs af indkørsel og udkørsel til tankstationen.

Konkret, hvad der har foregået på stedet er dog for nuværende uvist.

Presse-fotos.dk har ad flere omgange forsøgt at indhente en kommentar fra Københavns Politi. Det har dog endnu ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.

Vi følger dog sagens udvikling tæt og opdaterer, hvis ny information kommer frem.

Lørdag morgen er adskillige udrykningskøretøjer til stede ved en havn, hvor en person skulle være kommet i knibe.