Hvis du har en Android-mobil, er der dårligt nyt. Google har nemlig besluttet at lukke ned for en funktion, som har eksisteret i næsten et årti. Lukningen sker hurtigere, end mange havde regnet med.
Tilbage i 2017 lancerede Google en funktion, som skulle gøre det nemmere at bruge apps uden at fylde mobilen op. Den fik navnet Android Instant Apps. Idéen var egentlig smart. Brugeren kunne prøve dele af en app direkte fra en link – uden at skulle installere hele appen først.
Det sparede både tid, data og lagerplads. Dette især for dem med ældre Android-telefoner eller begrænset lagerkapacitet, lød det som en kærkommen løsning.
Men virkeligheden blev en anden.
Google: Derfor forsvinder Android Instant Apps
Trods det lovende koncept slog Android Instant Apps aldrig for alvor igennem. Mange appudviklere valgte ganske enkelt ikke at bruge funktionen, fordi den var teknisk krævende at implementere.
Og nu er det slut. Ifølge Android Authority har Google besluttet, at funktionen endeligt skal afvikles. Allerede i december 2025 vil Android-brugere ikke længere have adgang til den.
Google selv har ikke offentliggjort en stor melding om beslutningen endnu, men oplysningerne kommer fra kilder tæt på projektet. Meldingen er klar: Android Instant Apps bliver udfaset og lukket ned permanent.
Det skriver Android Authority.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du slet ikke har lagt mærke til funktionen før, er du ikke alene. Android Instant Apps har længe levet et stille liv i baggrunden, og de fleste brugere har aldrig været klar over, at de har brugt den – eller kunne.
Men med lukningen bliver endnu et stykke Android-historie nu skrevet færdigt. Funktionen bliver en af mange, som Google har lanceret med ambitioner – men som aldrig vandt brugernes hjerter.
Nu er spørgsmålet, hvad Google planlægger i stedet. For selvom Instant Apps forsvinder, er behovet for hurtig og pladsbesparende adgang til digitale tjenester større end nogensinde.
POWER melder om vanvittigt salg: Ét produkt er nærmest umuligt at få fingrene i