LIGE NU: Person svært tilskadekommen i brand

Tidligt fredag morgen er en lejlighed på Frederiksberg brudt i brand. Hele opgangen skal evakueres.

En lejlighed er i flammer i skrivende stund.

Der er tale om en lejlighed på Frederiksberg.

Vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen bekræfter over for Presse-fotos.dk, at de er til stede, og at der er tale om en brand i en lejlighed på tredje sal.

Har i overblik over, om der er tilskadekomne?

‘Det er for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, der arbejdes lige nu på at skaffe adgang,’ forklarer vagtchefen.

Deres første opgave på stedet bliver at evakuere hele opgangen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Adskillige udrykningskøretøjer er hastet til branden på Frederiksberg.

Lidt efter klokken 06.00 oplyser Presse-fotos.dks udsendte, at en ekstra ambulance er ankommet til stedet.

Helt konkret er der tale om en udrykning til et etagebyggeri på Henrik Ibsens Vej på Frederiksberg.

Både ambulancer, beredskab og politi knokler lige nu på stedet, og udrykningskøretøjerne fylder en hel del i området.

Presse-fotos.dk følger sagen tæt.

OPDATERINGER:

#HBeredskad er tilstede på Henrik Ibsens Vej hvor vi har slukket ild i køkken i lejlighed på 3. sal. Vi har foretaget eftersyn og udluftning af lejlighed, for og bagtrapper samt øvrige lejligheder i ejendommen. Vi er begyndt afvikling af skadestedet og overleverer dette til politiet,’ skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Vagtchefen udtaler senere til B.T.:
‘Der er hentet en person ud fra lejligheden. Vedkommende er svært tilskadekommen. Jeg kan ikke sige mere om personen nu’

LEGO afslører en særlig nyhed, der vil glæde både samlere og nostalgiske fans.