Politiet afspærrer tunnel ved Rigshospitalet: “De sikrer beviser dernede”

Politiet er lørdag aften ankommet talstærkt til en tunnel ved Rigshospitalet. Her har man afspærret stedet.

Lørdag aften har politiet afspærret en tunnel nær Rigshospitalet i København.

“De sikrer beviser dernede,” lyder det fra Presse-fotos.dk’s udsendte – det bekræfter billeder fra stedet også.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere betjente ses på stedet med poser til bevismateriale.

Mere specifikt er man til stede ved Inge Lehmanns Vej og Blegdamsvej i København Ø.

Den indledende melding lød på ild i bygning. Øjensynligt er det dog i tunnellen, der har været brand.

Et område med aske ses i tunnellen, hvor både blade og pap ligger i nærheden.

Der er for nuværende ingen meldinger om, at man har anholdt nogen i forbindelse med hændelsen.

Du kan se billeder inde fra tunnellen under linket.

Samme aften er politiet og beredskabet rykket talstærkt ud til et lejlighedskompleks. Her har man fundet en stor mængde eksplosiver.