Inden længe kan man se op mod 150 stjerneskud i timen på nattehimlen. Jorden er nemlig på vej i meteorsværmen Geminiderne.
Jorden er på vej ind i meteorsværmen Geminiderne, hvilket kan resultere i op mod 150 stjerneskud i timen på nattehimlen.
Allerede nu kan de heldige iagttagere spotte stjerneskud fra Geminiderne.
Natten mellem fredag den 13. og lørdag den 14. december er der dog størst chance for at se flest stjerneskud.
Her kan du nemlig se op mod 150 stjerneskud fra solnedgang.
Det skriver DR.
“Det gode ved den her årstid er, at det er mørkt rigtig længe, så allerede en times tid efter solnedgang kan man begynde at se de første stjerneskud på himlen,” fortæller Tina Ibsen yderligere, der er astrofysiker og vært på den uafhængige podcast Rumsnak.
Først vil mange af stjerneskuddene kunne ses i en nordøstlig retning, men senere bevæger de sig mod øst.
Jo længere hen på natten man kommer, desto mere vil stjerneskuddene brede sig ud over hele nattehimlen, forklarer astrofysikeren videre.
Meteoroid brænder op i jordens atmosfære
Et stjerneskud, også kaldet en meteorsværm, opstår, når et lille stykke meteoroid brænder op i jordens atmosfære.
Når dette objekt kolliderer med atmosfæren, opstår der ydermere et hurtigt lysglimt, der kan ses som et hurtigt stribende lys på nattehimlen.
Objektet er oftest blot et par millimeter stort og opstår i højder på omkring 80-120 kilometer over jordens overflade. De brænder dog hurtigt op, før de når jorden.