Politiet har været massivt til stede i et område i København. Tre mindreårige drenge var stukket af i en stjålet bil.
Politiet er til stede med 7-8 patruljer, forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra stedet.
Vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen, forklarer til Presse-fotos.dk, at de har været nødsaget til at eftersætte et køretøj.
‘Vi har standset en brugsstjålet bil efter kort eftersættelse,’ siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Tre særdeles unge drenge blev standset i den stjålne lejebil, hvorefter de stak af fra bilen.
‘Vi har anholdt 3 personer for nuværende for at sikre deres tilstedeværelse,’ forklarer Frandsen.
Der er tale om tre drenge fra 2008 og 2009, der altså er 15-16 år.
Anholdelserne fandt sted klokken 17.37.
Mere konkret blev drenge snuppet på Ålholmvej i Vanløse, men der er tidligere indløbet tip til redaktionen om, at de også har befundet sig massivt på Peter Bangs Vej i nærheden.