Når gadeløbet ‘Tour de Charlottenlund’ løber af stablen mandag aften den 19. august, markerer det enden på en epoke for en cykellegende.
Inden længe skydes dette års ‘Tour de Charlottenlund’ i gang. Det er den 35. udgave af det danske endagsgadeløb, og traditionen tro afvikles gadeløbet i en stemningsfuldt rute i Charlottenlund.
I år er ‘Tour de Charlottenlund’ dog centrum for en ganske usædvanlig omstændighed. En vaskeægte cykellegende takker nemlig af på dansk grund, når gadeløbet når sin ende.
Det drejer sig om den danske cykelveteran, Michael Mørkøv, der i en lang årrække har været ansigtet udadtil i dansk cykelsport.
Han har i årenes løb formået at høste et hav af triumfer og medaljer i både landevejs- og banecykling. Senest vandt Michael Mørkøv i en alder af 39 år under legene i Paris 2024 OL-bronze på velodromen i cykeldiciplinen Madison.
Farvel til en sand mester
Michael Mørløv kan dog pryde sig med en lang række meritter i løbet af sin cykelkarriere. Blandt andet står han noteret for tre Danmarksmesterskaber i linjeløb, som han vandt i 2013, 2018 og 2019.
Men også tre verdensmesterskaber i parløb (Madison red.) for ikke at tale om OL-guld i selvsamme diciplin under legene i Tokyo 2021, hører med i hans medaljehøst.
Det var under dette års ‘Tour de France’, at han slog fast, at han lægger cykelstøvler på hylden i slutningen af sæsonen.
‘Tour de Charlottenlund’ bliver dermed det sidste cykel, hvor du får mulighed for at opleve Michael Mørkøv i dansk grund som professionel cykelrytter.
Du kan læse mere om gadeløbet her.
Michael Mørløv kører sit afskedsløb i Danmark mandag den 19. august klokken 19.15, når gadeløbet officielt bliver skudt i gang.