En ukrudtsbrænder har ifølge en brandmand forårsaget en udrykning til et villakvarter. Der arbejdes nu på stedet
Brandvæsenet er søndag middag kort før klokken 13.00 til stede i mindst tre udrykningskøretøjer på Ryetsvej i Frederikshavn.
Her er Beredskabet i Frederikshavn rykket ud til meldinger brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om røg fra et villahus. Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at brandvæsenet arbejder omkring en villa.
“Brandfolkene er i gang med at fjerne beklædning fra huset for at kontrollere efter brand. Jeg har været i kontakt med en brandmand, der fortæller, at det er en ukrudtsbrænder, der har forårsaget udrykningen,” siger vores udsendte.
Der er ikke nogen personer, der skal være kommet til skade i forbindelse med branden.
På billeder fra stedet kan det ses, at flere brandslanger er trukket ind på husgrunden, mens brandfolkene ved 13-tiden stadig arbejder på stedet.