Hunde har fået færten: Kathrine forsvundet på 10. døgn

Det er her ved Igelsø, at hunde har fået færten

41-årige Kathrine har været forsvundet i ti dage. Nu viser politihunde interesse omkring en sø ikke langt fra, hvor man fandt hendes bil

Den 5. december efterlod Kathrine sin bil ved Bryrup, der ligger mellem Silkeborg og Nørre Snede i Midtjylland.

Siden der har Midt- og Vestjyllands Politi og organisationen Missing People kørt en stor eftersøgning af den 41-årige kvinde, der har involveret både helikopter, droner, hunde og frivilige.

Senest har også Forsvaret indsat dykkere sammen med politiets vandsøgningshunde.

De hunde har nu fået færten af noget omkring Igelsø – ikke langt fra det sted, hvor man fandt Kathrines bil.

Det oplyser efterforskningsleder Peter Justesen til B.T..

“De har vist interesse omkring Igelsø. Derfor har vi har bedt Forsvarets dykkertjeneste om at komme. De har søgt i søen i går og gør det igen i dag. Men indtil videre har de ikke fundet noget,” siger efterforskningslederen til mediet.

Peter Justesen opfordrer samtidig borgere med eventuel viden til at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

SE OGSÅ: KATHRINE ER FORSVUNDET: POLITIET GIVER OP!

SE OGSÅ: POLITIET GENNEMSØGER SKOV-OMRÅDE MED HUNDE: HVOR ER KATHRINE?

41-årige Kathrine