Lokalpolitiker: “Der er stor forskel at læse om et fag og selv prøve det”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Begejstringen for AI – eller kunstig intelligens – er ikke lige stor hos alle, og hvordan den kommer til at påvirke os i fremtiden arbejdsmæssigt, vil en kommune nu forsøge at give svar på.

“Kommer kunstig intelligens til at stjæle vores arbejde,” er nok en tanke, som mange danskere har stillet sig selv de seneste par år.

Det svar vil Viborg Kommune forsøge at komme til livs i Tinghallen/Jet Sport Arena onsdag den 4. november, når kommunen sammen med det lokale erhvervsliv åbner dørene til Viborg Erhvervs- og Karrieremesse 2026.

Her vil omkring 3.000 unge bliver klogere på, hvordan det fag, som de vælger at satse på karrieremæssigt, vil blive påvirket af kunstig intelligens i fremtiden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Viborg Kommune

40 lokale virksomheder og 15 uddannelser skal være med til at gøre de unge klogere på fremtiden inden for deres fag, hvor særligt et bestemt budskab skal stå klart for de unge – der bliver brug for jer.

Det skriver Viborg Kommune i en pressemeddelse.

Temaet hedder ”Fremtiden er kunstig, det er du ikke!” og er målrettet elever i klasserne 6. til 10.

Formålet er, at de unge skal prøve kræfter med forskellige fag, og møde menneskerne fra de forskellige arbejdspladser i kommunen, som skal gøre dem kloggere på, hvordan fremtiden ser ud for det job, de måske kaster sig ud i i fremtiden.

Det sker ved hjælp af maskiner, praktiske opgaver, så de unge ikke kun skal høre om fremtiden, men også selv får lov at prøve kræfter med det og opleve det i praksis.

“Der er stor forskel på at læse om et fag og selv prøve det. Når eleverne møder mennesker, der brænder for deres arbejde, og får lov til at bruge hænderne, kan de opdage muligheder, de slet ikke vidste fandtes. Det kan være med til at åbne deres øjne for nye interesser og gøre dem mere sikre på deres valg senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede i folkeskolen bygger bro mellem undervisningen og verden udenfor,” siger Eva Pinnerup (A), formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

De unge er fremtiden

Messen sker som led af Viborg Kommunes initiativ “Viborg Karriereuge” som løber af stablen i uge 43 til 45.

Udover messen i Tinghallen/Jet Sport Arena, vil der også løbende være uddannelsesaftener, åbent-hus-arrangementer. Alt sammen med formål at klæde de unge mennesker bedre på til deres fremtidige karrierevalg.

“Vi har et stærkt og alsidigt erhvervsliv i Viborg Kommune, og det skal vores unge kende til. Når virksomhederne viser, hvad de arbejder med, kan det plante et frø hos en elev, som måske bliver fremtidens fritidsjobber, lærling eller medarbejder. Samtidig får virksomhederne mulighed for at møde den næste generation og vise dem, at vi har brug for dem lige her. De behøver ikke at søge langt væk for at finde spændende uddannelser og job. Og det er da en kæmpe gevinst – både for vores unge mennesker og vores virksomheder,” siger Anders Bertel (A), formand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.

Flere af virksomhederne går også sammen, hvis de har fællesnævnere, og dermed bliver messen heller ikke brugt som intern konkurrence.

Blandt andre går Nævnenes Hus, Jyske Bank og IT-virksomheden Nova-C er sammen under overskriften ”Os, der giver support”.

Messen afholdes klokken 09.00 – 16.00 i Tinghallen/JetSport Arena i Viborg.

6.-9. klasserne kommer på besøg fra kl. 9.00 til 13.00, mens 10. klasserne, studerende på FGU og GF1 samt ledige i Viborg Kommune er inviteret fra kl. 13.00 til 16.00.

Annonce
Annonce
Annonce