Stor advarsel til ALLE forældre: Dit barn kan blive offeret

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

De har fyldt meget i medierne det sidste stykke tid, men nu kommer en organisation med en stor opfordring til alle forældre rundt om i landet.

Det er ikke kun cykler, som man længere skal være opmærksom på i trafikken og på cykelstierne, når man bevæger sig ud.

For el-løbehjulene har for alvor indtaget Danmark de seneste par år, og flere børn bliver stoppet på ulovlige el-løbehjul, der kan køre langt hurtigere end de tilladte 20 km/t.

Hospitalerne behandler også flere skader, hvor børn er kommet galt afsted på el-løbehjul, og nu kommer en stor opfordring fra tre instanser til landets forældre.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

El-løbehjul, arkivfoto.
Se også
Lastbil brudt i brand på motorvej: Frakørsel spærret
Se også
DMI advarer om farligt vejr: Flere områder udsat

Et el-løbehjulet må nemlig højst kunne køre 20 km/t og må ikke kunne indstilles til at køre hurtigere, men videoer på de sociale medier, der florerer blandt børn og unge, viser hvordan man let og enkelt kan tune sit el-løbehjul til at køre hurtigere.

Det er problematisk, mener Rådet for Sikker Trafik, Odense Universitets Hospital og forsikringsselskabet Alm. Brand.

Derfor opfordres alle forældre til at tage en alvorssnak med deres børn om problematikken.

“Et el-løbehjul er ikke bare et stykke legetøj. Det er et motoriseret køretøj, og man kan få alvorlige skader, hvis man mister kontrollen og kører galt. Derfor er vores klare opfordring, at man som forældre tager det alvorligt og tjekker reglerne, før man siger ja til et el-løbehjul, samt at man løbende sikrer sig, at reglerne også overholdes fx i forhold til at bruge hjelm, aldersgrænse og ikke mindst i forhold til fartgrænsen, som der har været alt for mange eksempler på overskrides på grov vis,” siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Alvorlige skader

Selvom det kan for nogen kan virke harmløst, at børn og unge tuner deres el-løbehjul, ligesom bedstefar måske tunede sin knallert i gamle dage, så kan det have fatale konsekvenser.

Tal fra akutmodtagelserne i Odense og Svendborg viser, at det kan gådt helt galt.

Siden 2021 har de to akutmodtagelser behandlet 811 personer, der havde skader efter en ulykke på et el-løbehjul.

25% af dem havde alvorlige skader som følge af ulykkerne.

“Vi behandler løbende patienter, der er kommet til skade på el-løbehjul, og en betydelig del får alvorlige skader. Selv ved en lovlig hastighed kan et styrt give skader på hoved og ansigt eller brud på arme og ben. Når et el-løbehjul samtidig er ændret, så det kan køre 60, 80 eller 100 km/t., så risikerer man også sit eget eller andres liv, hvis det går galt,” siger Jens Lauritsen, overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital i pressemeddelelsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto fra en ulykke med et el-løbehjul.

Rådet for Sikker Trafik har erfaringer med, at forældre ikke tager henvendelserne seriøst, hvis politiet eller skoler kontakter dem med mistanke om, at deres barn kører for stærkt på et el-løbehjul.

Det er ikke godt nok, mener de.

“Tag det alvorligt, hvis politiet eller skolen kontakter dig med besked om, at dit barn kører på et ulovligt el-løbehjul. Vi hører fra flere politikredse, at disse henvendelser af og til bare bliver mødt med skuldertræk, og det er ikke i orden over for de andre trafikanter, skolen eller politiet,” siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Annonce
Annonce
Annonce