Øvelse: Skoleskyderi i Hjørring

Hjørring Gymnasium var denne onsdag hjemsted for en øvelse, der handlede om et skoleskyderi.

I øvelsen var skolen blevet evakueret, og der var melding om 70-80 elever, der enten var blevet såret eller havde gemt sig på skolen.

Der var desuden gidselsituation på skolen, og en forhandler var ankommet til stedet.

Med i øvelsen var Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland, Hjørring Kommune og Hjemmeværnet foruden Hjørring Gymnasium.