Thomas står bag flere rædderlige hændelser: Både mandlige og kvindelige ofre

Den 38-årige Thomas Magnussen Hannesbo er blevet idømt en fængselsstraf på trods af, at anklagemyndigheden ville have ham i forvaring. Politiet oplyser, at Thomas Magnussen Hannesbo står bag flere meget voldelige episoder med både kvinder og mænd som ofre.

Mursten, glasflaske, porcelænskrus og halsgreb.

Der er bare nogle af de midler, den 38-årige Thomas Magnussen Hannesbo nu er dømt skyldig for at have brugt under en lang række voldelige overfald.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at han blandt andet i efteråret 2024 brød døren op til en lejlighed, hvorefter han overfaldt den mandlige beboer med en mursten. Offeret blev slået på både knæ, håndled og albuer.

Men det er langt fra det eneste forhold, Thomas Magnussen Hannesbo nu er dømt skyldig på baggrund af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Videre oplyser Midt- og Vestjyllands Politi nemlig i pressemeddelelsen, at den 38-årige ved et lignende, følgende overfald igen lod det gå ud over manden i lejligheden, der ligger i Skive.

Offeret blev her slået med en glasflaske i hovedet og på kroppen, ligesom Thomas Magnussen Hannesbo kastede et porcelænskrus i ansigtet på ham.

Med trusler om yderligere vold tvang han manden til at hæve 5.000 kroner på sit hævekort, som han udleverede til voldsmanden.

Se også
Dansk politi i dyb sorg efter voldsom dødsulykke

“Jeg synes, der er tale om en usædvanligt grov sag om et voldeligt gentagelsesmønster, der har stået på over længere tid,” siger specialanklager Christian Skov Poulsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 38-årige Thomas Magnussen Hannesbo er nemlig yderligere dømt for en række forhold om vold mod forskellige mænd og kvinder i Skive i 2024, oplyser politiet.

Her skulle det blandt andet have gået ud over to mænd, der blev udsat for vold på en restaurant i april, ligesom der blev taget halsgreb på en kvinde i juli. Kvinden blev desuden kastet ind i nogle møbler.

Den 38-årige er også dømt for at have slået en anden kvinde med knyttet hånd i ansigtet samt for at have kastet hende ind i en stol.

‘Foruden forholdene om vold og grov vold i gentagelsestilfælde blev den 38-årig dømt for besiddelse af en række ulovlige dopingmidler – anabole steroider – til eget forbrug,’ skriver politikredsen.

Se også
29-årig kvinde mister livet: Barn indlagt med vejrtrækningsproblemer

Ville spærre ham inde på ubestemt tid

Det er TV Midtvest, der bringer den 38-årige voldsmands navn.

Det sker i henhold til retningslinjerne for god presseskik, hvor det er kutyme, at man først bringer en dømt persons navn, hvis de er idømt minimum to års ubetinget fængsel.

Til mediet forklarer specialanklager Christan Skov Poulsen, at man procederede for forvaring.

Thomas Magnussen Hannesbo, der kommer fra Skive, blev dog idømt fire års ubetinget fængsel for blandet andet grov vold.

Den 38-årige modtog dommen, der blev afsagt ved Retten i Viborg.

Specialanklager oplyser til TV Midtvest, at han skal nærlæse den skriftligedom, inden han tager stilling til, om dommen skal ankes.

Korte videoer