Et mindreårigt barn er blevet udsat for gentagende voldtægter på flere forskellige adresser, oplyser anklagemyndigheden
Thi kendes for ret.
En 54-årig mand er ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i at have voldtaget et barn flere gange.
Voldtægterne skete, da barnet var mellem 12 og 13 år gammel.
I kendelsen lyder det, at den 54-årige mand har udsat barnet for flere voldtægter, hvor to skete ved andet seksuelt forhold end samleje.
Det oplyser anklagemyndigheden på det sociale medie X.
Samtidig er manden kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse af samme barn.
SE OGSÅ: SKØD 37-ÅRIG I BAGHOVEDET PÅ ÅBEN GADE: NU ER TEENAGER FÆNGSLET
Voldtægterne er sket på flere forskellige adresser i Syd- og Sønderjylland, men den dømte mand er selv fra Hedehusene.
Dommeren straffede manden med tre år og ni måneders fængsel for alle forholdene.
Den 54-årige mand har under hele sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til landsretten.