Der er tirsdag aften sket et færdselsuheld på Vestmotorvejen mellem Tuelsø og Sorø, som giver en del problemer i trafikken.
“Vi modtog anmeldelsen klokken 19.46, og vi havde en patrulje på stedet kl. 20.11. Begge vognbaner i vestgående retning er spærret, så trafikken er henvist til nødsporet,” fortæller vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at det endnu ikke er klart, om der er nogen, der er kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.
Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:
“E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Halsskov mellem Tuelsø og <37> Sorø. Uheld.”
P4 Trafik skriver på X (det tidligere Twitter):
“Uheld på E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Slagelse. Mellem Tuelsø og 37 Sorø er der helt spærret i forbindelse med redningsarbejdet. Politiet anbefaler en alternativ rute og har endnu ikke en tidshorisont.”