Nordjyllands Politi har udsendt en efterlysning på to mænd efter flere indbrud i i Gistrup og senest Støvring.
“Hjælp fra årvågne borgere er ofte en vigtig håndsrækning, når vi efterforsker sager. Vær derfor, for tiden, særligt opmærksom på personer og/eller køretøjer i dit nærområde. Det gælder for alle nordjyder i almindelighed, men selvfølgelig i særdeleshed for jer, der bor i de aktuelt berørte områder: Gistrup og Støvring”, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Mistænkt A
Lys i huden, bærer en mørk kasket (formentligt Oakland Athletics) med et American League mærke på venstre side, mørk jakke med hætte, brystlomme på venstre bryst med lynlås, mørke joggingbukser, bærer handsker med refleks, samt iført mørke New Balance sko.

Mistænkt B:
Signalement: Lys i huden, bærer kasket, mørk jakke/skaljakke med hætte, halsedisse, rygsæk, handsker med refleks, samt tennissko – muligvis Adidas (striber).
