En mand er onsdag eftermiddag stukket ned i et boligkvarter i Odense.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Fyns Politi modtog anmeldelsen om overfaldet i dag kl 13.16 på Lisesmindevej i Odense.
Gerningsmanden blev anholdt på stedet ved politiets ankomst.
Den forurettede mand er i kritisk tilstand og behandles på OUH. Der er tale om to mænd i 70-års-alderen bosiddende i Odense Kommune.
De pårørende er underrettet.
Politiet efterforsker hændelsen, der ikke vurderes at være banderelateret.