Dansk stjernerapper annoncerer karrierens største koncert

Han er højaktuel på et af de mest populære numre lige nu, og har gennem de seneste år hittet stort med adskillige tracks. Nu træder han et skridt op med karrierens største koncert hidtil.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Han debuterede tilbage i 2020 og har siden blot tilegnet sig mere og mere momentum.

Særligt siden 2024 har den 27-årige rappers karriere taget fart med adskillige top ti-placeringer på den danske hitliste samt stærke anmeldelser til følge.

Nu tager han endnu et markant skridt i karrieren, når han træder ind på scenen i Falkonersalen den 8. maj 2027.

Det annoncerer United Stage på bookingagenturets hjemmeside.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

På vej til endnu en hitlisteplacering og karrierens største koncert

Et af de mest streamede numre i Danmark lige nu er streameren Rasmus Søndergaards kærlighedssang til kæresten Sofie.

Nummeret blev til under den meget omtalte livestream ‘Sønderthon 2.0’, hvor den tidligere CityBoi Thor Farlov, producerduoen Rob & Jenne og rapperen Mas kiggede forbi.

Dermed er sidstnævnte – trods at han ikke er officielt krediteret som artist på nummeret – sandsynligvis snart at finde højt på den danske hitliste endnu en gang, når den nyeste udgave offentliggøres onsdag.

Gennem de seneste år har han tre gange gjort sig gældende på hitlistens top ti som hovedartist med numrene ‘Småting’, ‘Bare vent’ og ‘Signaler’.

Samtidig har han medvirket som gæstekunstner på numre fra stjerner som Kesi, Artigeardit og førnævnte Thor Farlov.

Derigennem er det blevet til yderligere tre top ti-hits med ‘Brutalt’, ‘Til stede’ og ‘Hver eneste gang’.

Derudover er det blevet til en række andre hits uden for top ti som både hoved- og gæstekunstner.

Se også
The Minds of 99 deler stor nyhed: ‘Det er sgu svedigt nok, altså!’
Se også
Rasmus Søndergaard deler stor nyhed: ‘Fuldstændig vanvittigt’

Også på albumfronten har Mas haft stor succes.

Både debutalbummet ‘Vi ses’ og ep’en ‘Når man taler om solen’ fandt vej til den danske albumlistes top ti før sidste års albumopfølger ‘Månen er min ven’ indtog førstepladsen.

Senere i 2025 udkom endnu en ep i form af ‘Jorden kalder’, der scorede rapperen endnu en top ti-placering.

På livescenen har Mas med sit store nærvær også markeret sig som et af landets stærkeste navne.

I år indtog han blandt andet Roskilde Festivals Arena-scene og Månen på Smukfest.

Næste år spiller han karrierens største headlinerkoncert, når han indtager Falkonersalen den 8. maj 2027.

Det officielle billetsalg starter torsdag den 29. oktober klokken 10.

I et Instagram-opslag, hvor Mas selv annoncerer koncerten, lyder det dog, at man allerede nu kan få adgang til et presale – og samtidig få fingrene i en eksklusiv t-shirt – ved at kommentere opslaget.

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce