Brand brudt ud i låst lejlighed: Brandvæsnet bryder vinduet op for at komme ind

Torsdag aften er brandvæsnet ankommet til Dildhaven i Herlev, hvor der er udbrudt brand i en lejlighed i boligkvarteret.

Den indledende melding lød, at der var blevet glemt mad på komfuret, hvorefter en person er blevet låst ude af lejligheden. Derfor var den bedste løsning at hejse stigen op til etagen, hvor man kunne tilgå vinduet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SLÅSKAMP MELLEM KVINDER I RUNDKØRSEL

Flere brandfolk gik straks i gang med at bryde vinduet op, hvorefter man kunne komme ind i køkkenet og slukke branden.

Selvom arbejdet med at komme ind i lejligheden var omfattende, lykkedes det brandvæsnet at få styr på branden, inden den nåede at sprede sig for meget.