
En familiefar på 37-år er blevet sigtet for sprit- og narkokørsel efter et alvorligt uheld på Sønderjyske Motorvej lørdag eftermiddag.
Det bekræfter vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Jørn Bystrup overfor JydskeVestkysten.
I bilen havde manden sine to børn, deres mor og en voksen nevø, skriver mediet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: UKRUDTSBRÆNDER ANTÆNDER BRAND I HÆK
Da familien kom kørende på motorvejen, mistede manden kontrollen over bilen, som ramte flere autoværn, hvorefter den rullede rundt.
Personerne i bilen slap med mindre skræmmer og de er blevet bragt til kontrol på sygehuset.
Ulykken fandt sted E45 i sydgående retning mellem Vonsild og Christiansfeld.