Mand snød udlejer: Stak af med autocamper til over en million kroner

Arkivfoto. Autocamperen, som sagen handler om, er en Fiat LMC.

En 28-årig mand har angiveligt ikke forstået konceptet at ‘leje’ en autocamper. Og hvis det er tilfældet, så kan han se frem til en fængselsstraf.

Den 3. juli 2021 indgik manden en aftale om at leje en autocamper i Vrå til en værdi på cirka én million kroner. Efter aftalen skulle køretøjet afleveres tilbage en uge efter. Nu er det et 1,5 år siden og det er endnu intet spor efter det forsvundne køretøj.

Det skriver TV 2 Nord.

Derfor har manden siddet varetægtsfængslet, hvor han er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Han vil blive fremstillet i Retten i Hjørring mandag, når retssagen mod ham går i gang.