Familiens hund reddede sovende mand ud af voldsom villabrand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen
Arkivfoto

En hund fortjener nok et års forbrug af kødben, efter den reddede en sovende mand ud af en brændende villa i den nordjyske by Hørby

Dagens helt.

Den titel kan let tilfalde en årvågen hund fra det nordjyske, der gøede og dermed alarmerede og vækkede en mand, der lå sovende i en familiens villa på Enebærvej i Hørby. Villaen stod her allerede i store flammer og var indhyllet i røg.

“Hunden stod nærmest helt oppe i hovedet på manden og slikkede ham i ansigtet,” fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen ved Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Manden og hunden var de eneste to hjemme i familiens hus. Førstnævnte fik hurtigt efter den pludselige vækning reddet både hund og sig selv ud og fik via 112 sendt politi og brandvæsen afsted mod adressen.

SE OGSÅ: KØDÆDENDE KVINDE TYGGER PÅ BETJENT

Brandvæsenet fik efter noget tid slukket de store flammer i villaen, der dog endte med at få store og voldsomme skader.

Ilden havde nemlig fat i både kælder og stueetage, og så var hele huset fuld af røg, fortæller vagtchefen til Nordjyske.

Branden startede formentlig i kælderen. Årsagen til det er endnu ikke kendt.

Annonce
Annonce
Annonce